Oplev Tom K’s Le Mans-bil bygget af 600.000 LEGO-klodser

Tom K Le Mans-racer i LEGO kommer til Auto Show

Du kender Tom Kristensens legendariske Le Mans-racer, Audi R18. Men vidste du, at der er bygget en tro kopi i fuld størrelse af LEGO? Den kan du opleve til dette års Auto Show i Odense Congress Center.

Sammen med Allan McNish og Loïc Duval vandt Tom Kristensen Le Mans i 2013 med diesel-monsteret Audi R18. En avanceret konstruktion med en 3,7-liters V6 diesel-hybrid sikrede sejren i det legendariske 24-timers løb.

Avanceret er det også, når Caspar Bennedsen fra Sønder Felding i Vestjylland leger med LEGO. For han har stiftet virksomheden Brick Works, der lever af at bygge fede ting i LEGO-klodser. Caspar er faktisk så dygtig, at han er den eneste med titlen LCP i Danmark. Det står for LEGO Certified Professional. Altså en person som er certificeret af LEGO og som overholder nogle strenge regler og retningslinjer udstedt af LEGO-koncernen.

Skal du med til Auto Show? Så klik her for at sikre dig en billet!

Hos Brick Works er de både glade for LEGO og biler, og derfor har de bygget noget temmelig vildt. En 1:1 udgave af netop Tom Kristensens Le Mans-vindende Audi R18. Og den kan du opleve helt tæt på, da den kommer til Auto Show 2022 den 20.-21. august i Odense Congress Center.

Audi R18 Le Mans bygget i LEGO

Her ser du LEGO-modellen sammen med den ægte Audi R18 til præsentationen i Århus.

Der er brugt hele 600.000 LEGO-klodser på at skabe den enorme konstruktion, der er i præcis samme dimensioner som Audi-raceren. Så du kan roligt glæde dig til at gå helt i detaljer, når Brick Works med Caspar i spidsen opbygger et spændende område til Auto Show.

Du vil også kunne opleve flere andre LEGO-byggerier i særklasse på Brick Works-standen lige bag scenen i Arena Fyn, når dørene slås op til Danmarks største bilmesse i Odense Congress Center. Der vil også være mulighed for selv at prøve kræfter med at bygge en bil i LEGO. Og ja, far og mor må også gerne bygge med.

Du kan følge Brick Works på linket HER!

I videoen herunder kan du se, hvordan bilen er bygget fra start til slut:

Vil du sikre dig billet til Auto Show og samtidig spare 25 procent? Så klik her!

Skal din virksomhed med til Danmarks største bilmesse? Læs mere mere!