Fint besøg til Auto Show: Se og hør en Formel 1-racer køre!

Jos Verstappens F1-bil kommer til Auto Show

Er du klar til at høre en Formel 1-bil for fuld udblæsning? Ud over tonsvis af nye biler, klassiske biler, specialbiler, e-sport og meget andet, vil Auto Show Denmark også være vært for nogle ægte perler fra motorsportens fineste afdelinger – og en af de mest fornemme gæster, der vil gæste messen, er ingen ringere end en ægte Formel 1-bil.

Den præcise betegnelse for bilen er Arrows A21, og når man ser den, vil man straks genkende et navn, der er velkendt i racer-verdenen – Verstappen. Dog er det ikke den nuværende regerende verdensmester, Max Verstappen, der har været chauffør på bilen, men derimod hans far, Jos Verstappen.

I 2000-sæsonen kørte Jos Verstappen i den ikoniske og meget karakteristiske orange Arrows A21 med cirka 800 hestekræfter. Og det er altså den bil, der vil være at finde på Auto Show Denmark – live i den store Sailun Live Arena for FULD skrald!

Så uanset om du er trofast fan af Formel 1 eller blot har en generel interesse for biler og motorsport, er Auto Show stedet, hvor du finder et væld af udstillere og stande med alt fra de nyeste bilmodeller og klassikere til masser af spændende tilbehør, ladeløsninger til elbiler og meget, meget mere. Der er altså noget for enhver smag til Danmark største bilmesse.

Glæd dig til den 19. og 20. august i Odense Congress Center, hvor du altså kan opleve en ægte F1’er køre!

Køb billetter til Auto Show nu