Digitale racerbiler indtager Auto Show: Esport Racing fører an

Esport Racing til Auto Show

Digital motorsport stormer frem, og den udvikling vil Danmarks største bilmesse selvfølgelig være en del af. I år kan publikum derfor opleve masser af sim-racing, hvor arrangøren af Porsche Esport Carrera Cup inviterer alle til at opleve sporten på nærmeste hold.

E-sport vokser med lynets hast, og de digitale atleter samler tusindvis af mennesker verden over, når det går løs med virtuelle racerløb. Til Auto Show har vi tidligere haft besøg af virksomheder med simulatorer, hvilket altid er et kæmpe hit. Men i år går vi all-in på esport.

Derfor tages hal B i brug, så alle fire store haller i Odense Congress Center bliver en del af den i forvejen store messe. Hal B er den actionfyldte hal med masser af e-sportsklubber og virksomheder, der arbejder med e-sport til dagligt. I spidsen står ESR, som du måske kender fra TV2 Sport, hvor de afholder det populære Porsche Esports Carrera Cup Denmark.

Thor Alexander Qualmann

Thor Qualmann står i spidsen for ESR

”Vi er meget glade for samarbejdet med Auto Show, og vi ser frem til at kunne introducere endnu flere til sim-racing. På ESR-standen sørger vi for konkurrencer, og at man som gæst selv kan prøve kræfter med sim-racing på en af vores professionelle simulatorer”, fortæller Thor Alexander Qualmann, direktør i ESR.

Virtuel action fra start til slut

Der er i forvejen tonsvis af oplevelser i sigte til Auto Show, men det nye e-sportsområde i hal B bliver noget helt nyt og spændende.

“Vi er selv store fans af sim-racing, og vi ville gerne introducere den del af e-sporten til vores gæster. Derfor tog vi kontakt til de førende indenfor sim-racing i Danmark. ESR er et fantastisk godt match til det, vi gerne vil med e-sport til Auto Show. Et dedikeret og professionelt team – præcis som vores eget messeteam”, forklarer medarrangør af Auto Show, Kasper Erling.

ESR-standen bliver bygget op omkring en 12 meter lang tribune, hvor gæsterne kan sidde og opleve spændingen fra de fire simulatorers racerløb, som vises på en storskærm. Det er naturligvis også muligt selv at prøve simulatorerne, og vi lover masser af spændende konkurrencer, kendis-race og meget mere.

Esport Racing til Auto Show

Du kan læse meget mere om Esport Racing og se deres sendeplan for i år på www.esport-racing.eu

Har du ikke købt billet til Auto Show endnu? Så KLIK HER og køb lige nu med 25 procent rabat på weekendbilletterne!