Besøg Auto Show-standen til Jagt & Outdoor

Foto: Lasse Olsson, Jagt & Outdoor

Danmarks største jagtmesse er tilbage i Odense Congress Center den 1.-3. april. Auto Show støtter op om messen, hvor vi bygger en stor stand, som dufter af race, italiensk fuldblod og GTI-stemning.

De store messer er endelig tilbage i Danmark, og i weekenden den 1.-3. april går det for alvor løs. Odense Congress Center åbner dørene for landets største jagtmesse. Til Jagt & Outdoor kan du opleve spændende nyheder inden for jagtudstyr, jagthunde, outdoor-aktiviteter samt safari- og jagtrejser.

Mere end 17.000 mennesker kiggede forbi den seneste jagtmesse, som er for både store og små. I år kan du blandt andet opleve hvalpetræning og politihundetræning plus masser af udstoppede dyr, som uden tvivl vil imponere de mindste i familien.

Imponerende bliver det helt sikkert også at høre Jørgen Skouboe fra DR’s Nak & Æd, der holder foredrag fredag kl. 15.30. Lørdag er der igen foredrag med en DR-personlighed. Denne gang er det Falkemanden fra programserien Alene i Vildmarken. Oplev det og meget mere den kommende weekend.

Herunder kan du se en video fra seneste messe:

Auto Show bygger en stor stand op, hvor DC Workshop kommer med en hidsig tyr, du meget sjældent ser. Kom forbi og se hvilken. Du kan også høre mere om, hvordan man bygger en professionel driftbil op fra bunden. Og så kommer Karvil Biler med den lille lommeraket i20 N, som er kandidat til titlen som Årets GTI 2022.

Vil du med til Jagt & Outdoor? Så LÆS MERE HER – eller køb din billet nu HER!

DC Workshop

DC Workshop kommer med en italiensk tyr til Jagt & Outdoor!