Værd at vide om Auto Show.

BILLETKØB:

Hvor kan billetter købes? Og kan jeg købe i indgangen?
Køb billetter i forsalg lige her. Men det er også muligt at købe billetter i indgangen, når du ankommer. Men du kan komme hurtigere ind, og du sparer penge, hvis du køber billet i forsalg. Børn under 4 år (0-3 år) kommer gratis ind i følgeskab med en betalende voksen.

Hvad kan jeg betale med i indgangen?
Du kan betale med MobilePay, kontanter eller kreditkort ved kasserne i indgangen.

Min betaling fejler, og der står “3D Secure fejl” – hvad betyder det?
Et sikkerhedskrav fra EU betyder, at du skal godkende betalingen med din MitID app eller en SMS-kode. Men hvis ikke dette er opsat korrekt i din bank eller på dit betalingskort, fejler betalingen. Du kan tale med din bank om det og få dem til at løse det – eller du kan benytte et andet kreditkort til betalingen. Eller du kan benytte MobilePay, som også er muligt på betalingssiden.

Betalingen virker ikke – hvad kan jeg gøre?
Hvis du ikke kan bestille eller betale, kan det skyldes et signal mellem din computer eller browser og vores system. Prøv derfor at bestille fra en helt anden computer og måske også med et andet betalingskort.

Skal jeg printe min billet ud – eller er det okay at have den på mobilen?
Du kan enten printe billetten eller vise den på mobilen. Husk at lade mobilen op, inden du ankommer. Husk også at skrue helt op for lyset på mobilens skærm – så er det lettere for vores scannere at aflæse stregkoden.

Jeg har mistet min billet – hvad gør jeg?
Du kan sende en mail (send fra den mailadresse, du benyttede til at bestille billetterne) med dine oplysninger til ke@auto-show.dk – så hjælper vi dig. Eller du kan fortælle det til en Auto Show-medarbejder ved billetskranken direkte i indgangen – så kan vi fremsøge dig i vores system.

Billetten siger “Inkl. tribune- og pitadgang” – hvad betyder det?
Det betyder, at du har fuld adgang til alle områder inden- og udendørs og alle tribuner (hvis der er plads). Dog ikke VIP-områderne.

Jeg har fortrudt mit køb – kan jeg få pengene retur?
Nej, desværre. Der er ikke fortrydelsesret på billetter til events i Danmark. Men du må gerne sælge billetten videre til en anden. Også selvom dit navn står på billetten.

Vi er en stor gruppe og vil afsted i samlet flok – har I særlige gruppeaftaler?
Er I en gruppe på over 20 personer? Så skriv til gruppe@auto-show.dk

BØRN:

Hvad koster børn?
Du finder samtlige priser lige her. Børn under 4 år kommer gratis ind i følgeskab med en betalende voksen. Så du skal altså ikke købe billet, hvis dit barn er 0-3 år.

Kan børn komme gratis med i VIP-lokalet?
Børn fra 0 til 3 år kommer gratis ind i VIP-lokalet sammen med betalende VIP-gæster. Se Køb billet. Børn mellem 4 og 9 år kræver køb af almindelig VIP-billet for adgang til VIP.

PRAKTISKE INFORMATIONER:

Hvad er åbningstiderne?
Lørdag den 6. september 2025 – klokken 9.00 til 18.00
Søndag den 7. september 2025 – klokken 10.00 til 16.00

Hvordan får jeg armbånd på før åbningstid?
Hvis du køber billet i forsalg, er det muligt at få armbånd på fra en time inden åbningstid. På den måde kan du gå lynhurtigt ind, når dørene åbner lørdag kl. 9 og søndag kl. 10.

Hvad med parkering?
Vi har mange gratis parkeringspladser ved messecenteret, og når de er blevet fyldt, er der skilte til andre parkeringsmuligheder i området omkring Odense Congress Center. Så kom gerne i god tid. Du kan læse mere om parkering her!

Må jeg tage min hund med?
Nej, dyr er desværre ikke velkomne til Auto Show.

Hvad hvis jeg har en førerhund/servicehund?
Godkendte fører- og servicehunde må gerne medbringes. De skal dog bære gyldig førervest og altid være i snor.

Må jeg medbringe min egen mad og drikke?
Nej, mad og drikke skal købes i madområderne i messecenteret. Du finder madområderne på de store oversigtskort, når du ankommer. Har du spædbørn, er du selvfølgelig velkommen til at tage mad og drikke med ind til dem.

Kan jeg overnatte på parkeringspladsen?
Nej, det er ikke tilladt. Vi henviser i stedet til de mange overnatningsmuligheder i Odense.

Jeg er nabo til messecenteret – er der særlig information til mig?
Ja, den finder du på linket her!

GDPR
Vi gør opmærksom på, at der fotograferes og optages video til Auto Show, og at dette materiale efterfølgende offentliggøres på messens hjemmeside og sociale medier. Dette er i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne for større events.

SAILUN LIVE ARENA:

Er det muligt at købe en tur som passager i en af bilerne i den store live arena?
Nej, desværre ikke. Vores forsikring dækker ikke den slags. Men live arenaen er lige så adrenalinpumpet en oplevelse fra tribunerne.

Hvad skal jeg være opmærksom på ved live arenaen?
Som til alle motorsportevents er der høje lyde, røg og risiko for små gummirester i luften ved den store udendørs Sailun Live Arena, hvor der køres showkørsel med racerbiler. Husk derfor at passe på øjne og ører – især på børn. Ørepropper kan købes for bare 10 kr. i indgangen.

Hvad hvis det regner?
Køreshowet udendørs forsætter, så længe det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Men lidt regn betyder ikke noget – bilerne kan sagtens køre og lave et godt show alligevel.

HANDIKAP-INFO:

Jeg er kørestolsbruger/handikappet eller har på anden måde brug for en ledsager. Gælder ledsagerkort ved indgangen?
Ja, du skal blot vise et gyldigt ledsagerkort ved indgangen, så kommer din ledsager med ind på din billet.

Jeg er kørestolsbruger – kan jeg også opleve, når det går løs i live arenaen?
Ja, den store Sailun Live Arena er udendørs, og der vil være et særligt afmærket område til kørestolsbrugere, så du ikke går glip af noget.

Hvad hvis jeg har en førerhund/servicehund?
Godkendte fører- og servicehunde må gerne medbringes. De skal dog bære gyldig førervest og altid være i snor.

Vi glæder os til at se dig i weekenden den 6. og 7. september 2025.

Køb billetter til Auto Show nu