FYRA Simsport lover masser af simracing-action til Auto Show
Auto Show er ikke blot Danmarks største bilmesse – det er også det største simrace-event i landet. Glæd dig til at opleve masser af hæsblæsende simracing i samarbejde med FYRA Simsport i den store Asetek Simsports Arena.
For tre år siden introducerede vi simracing til Auto Show, og det var et øjeblikkeligt hit. I år gentager vi sidste års store succes i samarbejde med to af de førende virksomheder indenfor simracing i Danmark. Producenten Asetek Simsports og de dygtige folk fra FYRA Simsport.
“Vi glæder os helt vildt til Auto Show 2024. Vi er stolte af igen at være en del af det professionelle team, hvor også vores gode venner fra Asetek Simsports er med, fortæller Lasse Sørensen, indehaver af FYRA Simsport.
Du kender måske også Lasse fra motorsportens verden, hvor han har kørt race, siden han var tre år gammel. Og i nyere tid har Lasse vundet løb i blandt andet Formel 4, DTC og den europæiske Nascar-serie.
Lasse Sørensen har desuden erfaring med at kommentere racerløb, da han tidligere var en del af TV2-redaktionen til Le Mans. Den erfaring kan gæsterne til Auto Show nyde godt af, da Lasse vil kommentere de mange spændende løb, der vil foregå på storskærmen i Asetek Simsports Arena.
Vil du læse mere om FYRA, kan du klikke ind på deres hjemmeside og læse mere. Det er lige her: www.fyrasimsport.com
Husk at købe billet til Auto Show i forsalg. Så sparer du op penge på de populære weekendbilletter. Og du får mulighed for at få armbånd på tidligt, så du kan gå direkte ind, når dørene åbner lørdag klokken 9.00 og søndag kl. 10.00.