,

Danmarks største bilmesse søger salgskonsulent

Danmarks største bilmesse søger medarbejder

Er du en erfaren sælger, og elsker du events? Så har vi måske drømmejobbet til dig.

Danmarks største bilmesse har fået vokseværk, og vi søger derfor den helt rette profil til at indgå i vores event-team på fire fuldtidsmedarbejdere og en håndfuld freelancere. Er du en udadvendt sælger, og brænder du for oplevelser (og meget gerne biler), så er det måske dig, vi står og mangler. Først i en projektansættelse på seks måneder og derefter med henblik på fastansættelse.

Hvad er Auto Show?
Messen er Danmarks største af sin slags med over 25.000 besøgende i Odense Congress Center hvert år i august. Auto Show fylder over 40.000 kvadratmeter i fire indendørs haller og et stort udendørs område med showkørsel. Næste år er messen den 19.-20. august 2023.

Du skal:
– Have dokumenteret erfaring med salg af større aftaler/produkter.
– Være vild med at arbejde i et miljø, hvor der i perioder er spidsbelastning af opgaver op til events (særligt i juli og august).
– Deltage i salgsarbejdet med større sponsorater og stande – herunder opsøgende salg – med et fastlagt budget som mål.
– Servicere og rådgive udstillere både før og efter salg.
– Hjælpe med PR-opgaver på sociale medier og have kendskab til at navigere herpå (Facebook, Instagram, TikTok og LinkedIn)
– Kunne arbejde primært hjemmefra med enkelte mødedage på Fyn plus kundemøder i hele landet. I august forventes det dog, at du kan møde på kontoret hver dag.
– Være et særdeles positivt og smilende menneske.
– Kunne stave og have styr på grammatikken på højt niveau.
– Kunne tale og skrive engelsk på grundniveau.
– Have kategori B-kørekort.

Vi tilbyder:
– Masser af frihed under ansvar. Vi elsker gode idéer, og hos os er der kort vej fra tanke til handling.
– En meget alsidig hverdag med mulighed for selv at planlægge din hverdag.
– Super engagerede kollegaer, der alle har mange års erfaring fra eventbranchen.

Geografi:
Kontoret ligger i Aarslev ved Odense. Messen afholdes i Odense Congress Center i uge 33. Men den rette kandidat kan bo i hele landet, da der arbejdes meget hjemmefra.

Tiltrædelse og løn:
Jobbet er en projektansættelse fra 1. marts 2023 til og med 31. august 2023 med henblik på fastansættelse herefter. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer plus pension.

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt. Vi afholder løbende samtaler.

Send CV og motiveret ansøgning til Martin Poorhamidi Jensen på mp@auto-show.dk – har du spørgsmål til stillingen, besvares disse på telefon 60188087.

Vi glæder os til at høre fra dig.