,

Hvordan finder man det bedste billån?

Billån

Var du også en af de mange, der havde glædet sig til Auto Show 2021 og blev skuffet, da den blev aflyst? Mange havde set frem mod denne årlige begivenhed for bilentusiaster men må altså vente til næste år. Selvom man ikke kan komme på bilmesse, kan man alligevel sagtens købe bil, og her vælger nogle at optage et billån. Læs med her og få gode råd til, hvordan du finder det bedste.

Der er ingen tvivl om, at mange bruger netop Auto Show til at få inspiration til, hvilken bil de skal købe, men mange besøger også messen for blot at dyrke deres passion for biler og andre køretøjer og måske få en snak og sparke lidt dæk.

Indhent tilbud flere steder

Når man tænker på at optage et billån, kan man med fordel indhente tilbud flere steder. Find det billigste billån hos Bankly eller et andet sted, men undersøg altså først de forskellige muligheder for på den måde at være sikker på at få det bedste lån. Netop Bankly har mere end 30.000 tilfredse kunder, så derfor kan denne udbyder være værd at se nærmere på. Det kan også være en mulighed at prøve i banken, men eftersom mange banker efter finanskrisen er blevet mere restriktive omkring udlån, kan det være svært at låne penge der, og netop derfor søger mange mod de online låneudbydere.

Vær opmærksom på omkostningerne

Når man foretager research omkring billån, skal man se på, hvor meget man skal betale i rente, men det er ikke det eneste. Også de årlige omkostninger skal tages med i betragtningerne, for det er her, der kan være store forskelle mellem de forskellige lån. For at få et hurtigt overblik kan man se på det samlede tilbagebetalingsbeløb, som klart viser, hvor meget man skal betale tilbage.

Har du råd til afdragene?

Det er dog ikke kun omkostningerne, det er vigtigt at have styr på, inden man trykker på knappen, for også ting som de månedlige afdrag og tilbagebetalingsfristen er noget, man skal have stor respekt for, da der kan løbe strafrenter og ekstra gebyrer på, hvis man ikke overholder disse ting. Du kan derfor med fordel prøve at skabe dig et overblik og se på, om du har råd til at betale af på lånet hver måned. Her kan det være en god idé at lægge et budget, hvor alle indtægter og udgifter figurerer, så du tydeligt kan se, hvad du har at gøre med.

Overvej om der findes alternativer

Inden du beslutter dig for et billån kan du overveje, om der findes alternativer. Har du mulighed for at spare pengene sammen og købe bilen kontant eller måske tage et mindre lån, eller kan du evt. låne pengene af dine forældre, det er spørgsmål, man kan stille sig selv inden man klikker ja og får pengene udbetalt. Herudover kan man se på, om man overhovedet har brug for en bil, eller man lige så godt kan tage sin cykel eller måske toget og således spare både i CO2-regnskabet og på sine udgifter, for når man har bil er det ikke kun lånet, der koster, men også forsikring, brændstof og reparationer.