Ny Toyota Supra er på vej, og vi kan slet ikke vente

Toyota har for nyligt indgået et samarbejde med BMW. Sammen vil de designe et nyt bud på den ikoniske Toyota Supra, der for første gang så dagens lys tilbage i 1978. Men det må være med store ærefrygt, at designholdet er begyndt at pille ved det klassiske design på en Toyota Supra, der bare stadig holder vand.

Det var tilbage i 2012, at Toyota og BMW indgik et formelt partnerskab om at relancere Toyota Supra. Siden er vi mange, der har ventet i spænding, og nu ser det altså snart ud til at den bliver forløst. Toyota har netop offentliggjort, at de kommer til at præsentere deres nye Toyota Supra på Tokyo Motor Show i Japan, der afholdes den 25. oktober.

Prototypen af den kommende Supra har allerede fået en testtur på Nurburgringen i Tyskland, og det lover godt for den nye Supra og alle os Supra-fans. Efter vi har set testturen, kan vi slet ikke vente til, vi selv får en testtur. Vi har så store forventninger, og de blev bestemt ikke mindre efter, at Toyota lækkede deres tanker bag den nye Supra. Supraen kommer nemlig designmæssigt til at snakke sammen med FT-1 konceptbilen fra 2014, så vi har naturligt nok store forventninger til præsentationen om et par uger. Vi glæder os til at se den ægte vare.

På fansitet SupraMKV.com går rygterne allerede nu om, hvad vi kan forvente af den nye superbil. SupraMKV.com har blandt fået fat i et lækket BMW-dokument, der skulle afsløre, at Supra’en skulle komme med to motorversioner, men det er ikke blevet bekræftet af hverken BMW eller Toyota. Så vi må væbne os med tålmodighed et par uger endnu.

Det er desuden forlydender om, at Supra’en skulle relanceres som hybridbil. Men uanset hvilke detaljer, der er i motorrummet på den nye Supra, så er der vist ingen tvivl om, at det bliver en dyr fornøjelse at kalde sig ejer af den nye Supra. Du kommer helt sikkert til at kigge dybt i tegnebogen. Der er vist næppe nogen tvivl om, at superbilen kommer til at være i den noget dyrere ende af skalaen. Men hvis du bare gerne vil kigge lidt på den lækre Supra, så kan du jo vælge at få trykt din egen plakat af Supra’en hos enten Plakattrykkeren.dk eller hos Boosted Magazine, der lige nu er i gang med at designe en lækker konceptplakat, hvor du kan smide dine favorit biler op på.