Nordic Motors viser brutal BRUTE Jeep til Auto Show 2025

Oplev den kompromisløse custom Jeep fra BRUTE, når Nordic Motors besøger Auto Show 2025
Når Auto Show 2025 åbner dørene i Odense Congress Center den 6.–7. september, kan publikum opleve noget af det vildeste inden for modificerede terrængående biler. Du kan se en specialbygget Jeep, som er skabt på det hollandske customværksted BRUTE og forhandles i Danmark via Nordic Motors.
Hos BRUTE handler alt om at skabe unikke biler, der skiller sig ud fra mængden. Filosofien er, at hver Jeep skal skilles helt ad og genopbygges fra bunden – med nye farver, materialer og designløsninger, som gør hver bil til et stykke håndbygget kunst på hjul. Over 50 håndværkere er tilknyttet værkstedet i Holland, hvor alt fra læder og aluminium til kulfiber og speciallak får den helt særlige BRUTE-behandling.
Eksklusivt Jeep-univers i Odense
Resultatet er biler, der ikke bare ligner terrængående monstre – de er det. Hver Jeep bliver skræddersyet til ejeren, hvor man frit kan vælge farver, materialer og udstyr, så bilen bliver et personligt statement.
Publikum kan opleve BRUTEs kompromisløse håndværk på nært hold, når Nordic Motors bygger fed stand i Arena Fyn.
Auto Show 2025 finder sted i Odense Congress Center den 6.–7. september. I forsalg kan billetter købes til reduceret pris lige nu – og børn 0-3 år kommer gratis ind.



