Monstertruck til Auto Show

Det bliver ikke større end en ægte monstertruck, når det kommer til biler med fire hjul. Oplev MCA-show give den gas til Auto Show i deres nyindkøbte Captain Jack monstertruck.

Hvis du nogensinde har oplevet en rigtig monstertruck træde pedalen i bund, så ved du også, hvor vildt det er. Et øredøvende inferno af V8-brøl understøttes af de fire enorme hjul, der vrides godt og grundigt sammen for at skyde den store bil fremad. Lige netop den oplevelse kan du få, hvis du tager forbi Auto Show Denmark 2019 i Odense Congress Center.

MCA-show.dk fra Aarslev på Fyn har tidligere underholdt til Auto Show med deres vilde evner til at køre bil på to hjul og meget andet. Og monstertrucks er ikke noget nyt for dem, da de allerede har en ældre Ford F250, som er ombygget til monstertruck. Men nu er der en ny bil i garagen.

KØB BILLET TIL AUTO SHOW I FORSALG – DU SPARER 30 PROCENT!

Den nye stjerne er en Dodge RAM V8 med over 500 hk og en solid egenvægt på 6,5 tons! Resten af bilen er lige så voldsom – den er 3,5 meter høj og det samme i bredden.

Til Auto Show 2019 tager MCA-show begge monstertrucks med. Den gamle kan du få en tur på ladet i – det koster kun 100 kr. Den nye truck kan du ikke prøve, men gutterne lover at fyre den godt og grundigt af i live arenaen udenfor Odense Congress Center. Glæd dig – det bliver monster-vildt.

KØB BILLET TIL AUTO SHOW I FORSALG – DU SPARER 30 PROCENT!

Herunder kan du se bilerne: