Det spørgsmål får OD Toys ofte på messer. Her kan du høre dem forklare lidt om deres helt unikke forretning, som du kan møde til Auto Show i Odense.

De fleste drenge elsker modelbiler, og det gør Dennis Osbæck fra Tølløse også. Derfor er han igen med som udstiller til Auto Show Denmark. Herunder fortæller han historien bag sin specielle forretning.

“Det korte svar på, om man kan leve af at sælge modelbiler, er nej, ikke rigtigt – men måske en dag. Men det lange svar er, at vi nyder at komme til Auto Show og alle de andre messer, vi besøger i løbet af året. Vi har i over 10 år været en fast del til alle de største bilevents i Danmark. Vi kommer også løbende til Sverige, Holland og Belgien.

I Danmark er mange ”forhandlere” blot en viderestilling til en udenlandsk hjemmeside, men vi har et fysisk lager på ca. 250 kvadratmeter i Tølløse og kan derfor sende varer med det samme – eller pakke lastbilen og komme til en messe med en masse modelbiler. På vores lager har vi en masse besøg fra privatkunder, bilklubber, foreninger, kræmmere og mange andre.

Vi har altid ca 5.000 modelbiler at vælge imellem og har derudover ca 50.000 yderligere hos grossister, som vi kan trække på. Derfor får vi dagligt henvendelser med specielle ønsker om diverse modeller.

KØB BILLET TIL AUTO SHOW I FORSALG – DU SPARER 30 PROCENT!

Vi har haft 30.000.000 sidevisninger i vores webshop www.odtoys.com, siden vi oprettede den 1. juli 2009.  I den anledning giver vi alle besøgende til Auto Show 10% rabat ved køb fra vores stand under messen, hvis du henviser til denne artikel.

Udover modelbiler/-køretøjer har vi desuden byggesæt, bilbrochurer, legetøj, figurer og meget andet i vores sortiment.  Vi køber en del samlinger fra konkurser, dødsboer eller bare folk, som vil sælge noget. Derfor arbejder vi på at etablere et auktionshus, når vi har fundet den rette partner til dette. Som tiden er i dag, er det ikke en bankforretning at hjælpe med denne udfordring, og derfor taler vi med nogle forskellige parter for at finde den rette løsning.

Som noget nyt i 2019 afholdte vi vores første Hobby- & Legetøjsmesse på Sjælland for at skabe en familieoplevelse med fokus på legetøj og hobby. Vi arbejder på at afholde messen to gange om året for at vise en masse hobby- og legetøjsprodukter frem, da det meste i dag købes over nettet. Derfor er der et stort behov for at se en fjernstyret bil i aktion eller få lidt gode råd med på vejen. Ulempen ved nettet er, at vi langsomt har kvalt mange af specialbutikkerne, herunder en lang række hobby-butikker.

Derfor er det vigtigt at afholde diverse messer for at få skabt et fysisk forum, hvor folk kan opleve det ”live”. Så kig ud til Auto Show og se de fedeste og flotteste biler – både i store og små modeller”, slutter Dennis Osbæck.

KØB BILLET TIL AUTO SHOW I FORSALG – DU SPARER 30 PROCENT!