KGM kommer med ny elektrisk pickup og fed SUV til Auto Show

KGM rykker ind i Arena Fyn med både Musso EV og Torres EVX. Den elektriske pickup Musso EV bliver desuden præsenteret på scenen både lørdag og søndag.
Der bliver mulighed for at opleve to spændende elbiler fra KGM, når Auto Show 2026 åbner dørene den 5.-6. september i Odense Congress Center.
På standen i Arena Fyn står både den nye Musso EV og Torres EVX. Det er Faaborg Bil-Center, der som KGM-forhandler på Fyn står bag standen.
Glæd dig til at se Musso EV – en 100 procent elektrisk pickup, der fås med både forhjulstræk eller firehjulstræk. Den har et batteri på 80,6 kWh, kan trække op til 2.300 kg og byder på V2L, så bilens batteri også kan levere strøm til eksempelvis værktøj og andet elektrisk udstyr.

Musso EV kommer på scenen
Den elektriske pickup får også en tur på scenen i Arena Fyn. Her kan publikum høre meget mere om bilen sammen med konferencier Mikkel Thomsager fra Bil Magasinet. Det sker lørdag kl. 10.00 og søndag kl. 10.15.
På KGM-standen kan du også opleve Torres EVX. Den elektriske SUV har en WLTP-rækkevidde på op til 503 kilometer, 703 liter bagagerum og må trække op til 1.500 kg.
Dermed viser KGM to ret forskellige bud på elektriske biler med masser af praktiske egenskaber – en rummelig SUV og en af markedets mere usædvanlige elektriske pickups.
Kig forbi KGM i Arena Fyn hele weekenden!
Køb billet til Auto Show 2026 her: www.auto-show.dk/billetter
