Endnu en publikumsrekord til Auto Show 2026
31.143 gæster besøgte Auto Show 2026 i Odense Congress Center. Det betyder endnu en publikumsrekord for Danmarks største bilmesse – og nu begynder nedtællingen til messens 10-års jubilæum.
Så er dørene lukket efter endnu en fantastisk weekend i Odense Congress Center. I alt lagde 31.143 gæster vejen forbi Auto Show 2026 den 5. og 6. september. Dermed sætter messen endnu en publikumsrekord.
Weekenden bød på alt fra nye biler, klassiske biler og superbiler til udstyr, specialbiler og masser af action på Sailun Live Arena.

Tak for endnu et fantastisk Auto Show
En kæmpe tak skal lyde til alle gæster, udstillere, samarbejdspartnere, frivillige og ikke mindst vores tålmodige naboer omkring Odense Congress Center. Det er jer, der år efter år er med til at gøre Auto Show til den bilfest, vi ønsker, den skal være.
Og vi gør det selvfølgelig igen næste år. Auto Show 2027 bliver samtidig noget helt særligt, når messen kan fejre sit 10-års jubilæum.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen:
Auto Show 2027
📅 4.-5. september 2027
🏢 Odense Congress Center
Tak for i år – vi glæder os allerede til at se jer igen!


