CUPRA klar til Auto Show – her er modellerne

Cupra til bilmessen Auto Show

Til Auto Show 2025 kan du opleve CUPRA helt tæt på, når mærket viser både Born og den nye Tavascan – to forskellige modeller, der begge oser af sport.

Når Auto Show 2025 finder sted i Odense Congress Center den 6.–7. september, kan publikum opleve CUPRA på en stor stand i Arena Fyn. Her præsenterer CUPRA Semler Odense deres nyeste elbiler – modeller, der kombinerer sportslighed, design og tysk kvalitet på en måde, som skiller sig markant ud fra den klassiske elbil på det danske marked.

CUPRA Tavascan – SUV-coupé med kant

En af hovedattraktionerne bliver den helt nye CUPRA Tavascan, en 100 % elektrisk SUV-coupé med rækkevidde op til 565 km og op til 340 hk. Med sit progressive design, sportslige køreegenskaber og banebrydende digital teknologi sætter Tavascan nye standarder for, hvordan en elektrisk SUV kan se ud og føles.

Cupra Tavascan til Auto Show

CUPRA Born – kåret som Årets Brugtbil 2025

På standen kan publikum også opleve den populære CUPRA Born, som for nyligt blev kåret til Årets Brugtbil 2025 af en enig jury. Born er en kompakt hatchback med skarpt design, sportslige køreegenskaber og en rækkevidde på op til 551 km. Med både dynamisk undervogn og masser af smarte tilslutningsmuligheder er Born et bevis på, at elektrisk mobilitet kan være både praktisk og sjov.

Cupra Born til Auto Show

Spansk udtryk – tysk kvalitet

CUPRA lover et line-up, der både henvender sig til familier og til bilister, der ønsker en mere sportslig og følelsesladet køreoplevelse. Fælles for alle modellerne er, at de kombinerer spansk passion med tysk præcision – og altid skiller sig ud fra mængden.

Publikum kan opleve Born og Tavascan helt tæt på i Arena Fyn, hvor CUPRA Semler Odense står klar til at fortælle meget mere om modellerne.

Auto Show 2025 afholdes i Odense Congress Center den 6.–7. september. Køb billetter nu til reduceret pris! Husk at børn 0-3 år kommer gratis ind.