Auto Show Denmark

4. maj 2021: Efter regeringens seneste udmeldinger for genåbning af landet står det nu klart for alle i organisationen bag landets største bilshow, at det ikke er muligt at afholde Auto Show i 2021 som håbet. Auto Show bliver kategoriseret som ‘indendørs stående arrangement’ og vil derfor maksimalt kunne lukke 3.000 besøgende ind i grupper af 300 personer ad gangen efter 1. august – dette umuliggør arrangementet helt, da vi sidst havde 20.422 besøgende.

Vi havde så inderligt glædet os til at lave Danmarks absolut største og bedste bilshow til alle jer bilentusiaster, men vi ses i stedet den 20.-21. august 2022 i Odense Congress Center.

“Selvom det skærer mig dybt i hjertet at skulle aflyse endnu et år med Auto Show, betyder det på den positive side, at vi har ekstra meget tid til at planlægge Auto Show 2022, som jeg allerede nu godt kan love, bliver helt ekstraordinært stort og oplevelsesrigt,” fortæller arrangør, Martin Poorhamidi.

Har du billet til Auto Show 2020 eller 2021? Så hold godt fast på den, for alle billetter fra 2020 og 2021 er gyldige til Auto Show 2022.

Vi glæder os til at komme på den anden side af Covid-19 – og til at byde jer alle velkommen til Auto Show den 20.-21. august 2022 i Odense Congress Center.

Du kan allerede købe billetter til showet LIGE HER!

Mange hilsner fra
Kasper Erling og Martin Poorhamidi - Auto Show Denmark
Kasper Erling og Martin Poorhamidi 
Auto Show Denmark

 

Herunder kan du se videoen fra det seneste Auto Show: