COVID-19 gør det ikke lovligt at afholde Auto Show i år, selvom vi så inderligt havde glædet os til at lave Danmarks absolut største og mest nørdede bilmesse til alle jer bilentusiaster. Vi ses i stedet den 21.-22. august 2021 i Odense Congress Center.

“Selvom det skærer mig dybt i hjertet at skulle ‘hoppe’ 2020-messen over, betyder det også, at vi har ekstra meget tid til at planlægge Auto Show 2021, som jeg allerede nu godt kan love, bliver helt ekstraordinært stor og oplevelsesrig,” fortæller arrangør, Martin Poorhamidi.

Derfor behøver du ikke at foretage dig andet end at glæde dig endnu mere, hvis du allerede har købt billet til 2020 – alle 2020-billetter gælder selvfølgelig til Auto Show 2021, nu hvor COVID-19 har ‘snydt’ os alle for årets bil-oplevelse.

Vi glæder os til at komme på den anden side af virussen og til at byde jer alle velkommen til Auto Show den 21.-22. august 2021.

Mange hilsner fra

Kasper Erling og Martin Poorhamidi
Auto Show Denmark