Aston Martin klar med dansk premiere på to vilde modeller

Aston Martin er klar til Auto Show

Kom til dansk messepremiere på Aston Martin Valiant og Valour til Auto Show den 6.-7. september i Odense Congress Center.

Aston Martin er igen på plads, når Auto Show løber af stablen den 6.-7. september 2025 i Odense Congress Center. Og denne gang bliver det ekstra spektakulært. På standen i Arena Fyn får de danske bilentusiaster nemlig mulighed for at opleve to af mærkets mest ekstreme modeller nogensinde – for allerførste gang i Danmark.

Valour og Valiant kan opleves – og høres!

Det britiske luksusmærke har valgt Auto Show som ramme for den danske messepremiere på både Aston Martin Valour og Aston Martin Valiant. Begge biler er designet som rendyrkede hyldester til racerbiler fra 70’erne – men med moderne teknologi og ekstrem ydeevne.

Valour byder på en 5,2-liters V12 med manuel gearkasse og 753 Nm, mens Valiant er skabt i samarbejde med Formel 1-legenden Fernando Alonso og byder på endnu mere rå banefølelse.

Begge superbiler bliver ikke kun udstillet – de bliver også startet op live! Det sker, når Bil Magasinets Mikkel Thomsager sammen med Jonas Kupper fra Aston Martin starter motorerne foran publikum. Så gør klar til at høre V12-brølet runge i hallerne!

Besøg Aston Martin Copenhagen her!

Danmarks største bilmesse

Auto Show er Danmarks største bilmesse med over 40.000 kvadratmeter fyldt med alt fra hverdagsbiler og superbiler til klassikere og racerbiler. Mere end 29.000 besøgende strømmer årligt til Odense for at opleve bilverdenen samlet ét sted.

Der er oplevelser for hele familien – både inde og ude – med underholdning, køreshows og masser af action.

Billetter kan allerede nu købes med rabat – og jo før du køber, jo mere sparer du. Køb her!

Køb billetter til Auto Show nu