,

Danmarks første og eneste Singer Porsche kommer til Auto Show 2019

En af verdens mest unikke specialbiler kommer til Auto Show 2019 i Odense Congress Center.

Navnet er Singer Vehicle Design, og firmaet ligger i Los Angeles i Californien. Du kender nok bedst bilerne under navnet Singer Porsche, da de fabrikerer nogle af klodens mest perfekte varianter af klassiske Porsche 911-modeller.

Manden bag er Rob Dickinson, der er tidligere sanger i bandet Catherine Wheel og fætter til forsangeren fra Iron Maiden, Bruce Dickinson. Men Rob har siden 2009 drevet Singer Vehicle Design, hvor de særlige Porsche-modeller bliver solgt for summer, der nemt kan få det til at svimle for de fleste.

Prisen for en nybygget Singer Porsche starter ved omkring en halv million dollars og opefter. Der er dog solgt versioner for op mod 1,8 millioner dollars. Netop prisen sætter også et naturligt stop for antallet af Singer-biler i verden, men nu er der et eksemplar på vej til lille Danmark.

Til Auto Show Denmark vil publikum kunne nyde de perfekte detaljer på den unikke Singer Porsche, når dørene slås op for tredje udgave af Danmarks største og fedeste bilshow den 17. og 18. august i Odense Congress Center.

Køb billetter med det samme HER!