,

Ungt racer-talent tøjler 700 Hyundai-heste i Odense

Andre Olsen er en ung mand på 20 år.  Til dagligt bor han i Skien i Norge, og så kører han Hyundai. Lyder det ret almindeligt? Bare rolig – det er det ikke!

Det er nemlig langt fra nogen helt almindelig Hyundai Veloster, han sætter sig bag rattet af, når han skal have det sjovt. Den har nemlig fået monteret motoren fra en Toyota Supra, og den er tunet heftigt til 700 hk og 900 Nm – og så trækker den på baghjulene. Hvorfor? Fordi Andre er en af Norges sejeste driftere.

Den hurtige Hyundai kunne opleves sidste år til Auto Show Denmark, hvor Andre gav den gas med tonsvis af røg og seriøse knald fra udstødningen. I år vender han tilbage, og nu har bilen fået en grundig opdatering, så den nu kører endnu bedre og kan lave endnu federe shows, fortæller Andre.

KLAR TIL DANMARK
Han har sendt os nedenstående video fra Gatebil i Norge, og vi er slet ikke i tvivl om, at bilen nok skal gøre indtryk på publikum i Biltema Live Arena den 11.-12. august, når Auto Show 2018 skydes i gang i Odense Congress Center. Vi glæder os til at opleve Andre fyre den hidsige Hyundai af.

Du kan købe billetter i indgangen – eller du kan spare hele 30 procent på weekendbilletten, hvis du skal opleve underholdningen begge dage. KØB HER!