De fleste driftbiler trækker på baghjulene, da det er den mest effektive måde at styre en bil sidelæns på. Ja, altså hvis du da ikke lige er Mazhar Iqbal fra Norge.

Han kører nemlig ikke sidelæns i den typiske Nissan, Toyota eller BMW, som vi ofte ser på banerne – og ikke noget ondt om det. Men det er altså lige en tand mere imponerende, når en RS4 kommer brølende sidelæns med røg fra alle fire dæk på samme tid.

Jeps, den ældre Audi RS4 trækker nemlig stadig på alle fire hjul, og under hjelmen ligger der nu en V8’er fra en S6, og så er der monteret to gigantiske turboladere på maskinen.

HVOR MANGE HESTE?
Det giver et sted mellem 1.065 og 1.330 hk, vurderes det i en ny artikel fra Speedhunters.

Til årets Auto Show i Odense Congress Center kan du opleve Mazhar skyde samtlige norske hestekræfter af i den store Biltema Live Arena den 11.-12. august.

Du kan købe billetter i indgangen eller lige nu på www.autoshowbillet.dk/18, hvor du også kan spare 30 procent på weekendbilletterne, hvis du køber i forsalg.

Her kan du nyde synet og lyden af den vilde bil: