Sulten singleturbo Supra spiser sving til Auto Show

20664530_10213975540769059_6441880535770633795_n

Danske Dan bor i Norge, men kommer hjem til Odense og Auto Show d.2 og 3 september – med sig har han sit driftmissil af en singleturbo Supra Mk. IV

Han er født og opvokset i Odense, men flyttede til Norge for 19 år siden. Bilen, en Toyota Supra Mk.IV, er skabt i Japan for 23 år siden.

Nu vender de begge snuderne mod Odense for at tæmme driftbanen, som anlægges ved Congress Center i anledningen af Auto Show 2017.

Publikum kan godt begynde at glæde sig til synet fra tribunerne. For der er særdeles veloplagt japansk materiel på vej fra vores nordlige bordeland. Den potente Toyota kører ikke på skånekost. På konkurrenceplan tygger den sig ubesværet og gerne gennem 40 til 60 Zestino-dæk på en løbsweekend med sine 900 hestekræfter og 1.088 fra sin 3-liters singleturbo rækkesekser.

Forvent altså en bil, der er hjemmevandt ud i den disciplin, det er at sætte dæk til livs, når den heftige Toyota Supra lander i Odense til Auto Show d.2 og 3 september i Odense Congress Center.

19894620_10213650143274325_7681701065881254660_n

SE FILMEN HERUNDER FOR EN FORSMAG PÅ HERLIGHEDERNE TIL AUTO SHOW 2017